Sæsonens femte møde med Sevilla

FCBARCELONA.DK - 23.02.19

© Getty Images

Det er to hold med et indgående kendskab til hinanden der mødes i dag på Sánchez Pizjuán, når Sevilla tager imod Barca. Det er nemlig det femte møde mellem de to mandskaber denne sæson.

I dag er det præcist en måned siden, at Barca sidst gæstede Sánchéz Pizjuán og det var ingen opmuntrende oplevelse for catalanerne. 2-0 vandt Sevilla i Copa del Rey i det første af to opgør, et resultat der i den grad blev revancheret på Camp Nou med en 6-1 sejr en uge senere.

Første gang Barca og Sevilla tørnede sammen denne sæson var i den spanske Supercup, der i august måned blev spillet i Marokko. Her bar indsatsen præg af, at det var tidligt på sæsonen, men Barca fik med noget besvær hevet en 2-1 sejr i hus.

Da de to hold mødtes i ligaen i oktober måned, vandt Barca med 4-2 på Camp Nou.

Barca har således vundet tre ud af de fire hidtidige møder med Sevilla denne sæson, men tabte altså i det eneste opgør de har spillet på Sánchez Pizjuán. Det kan kun opfattes som en advarsel til dagens kamp. Det bekræftes af, at det slutttede 1-1 mellem de to hold i sidste sæsons møde i Sevilla.

.:FORSIDE:.