Avis: Sådan ser Barcas kampprogram for ligaen ud

FCBARCELONA.DK - 29.05.20

© Getty Images

Kort efter at den officielle bekræftelse på ligagenstarten kom, kunne avisen El Mundo Deportivo løfte sløret for, hvornår de forskellige kampe forventes spillet, men der mangler stadig den endelige bekræftelse.

Det er fodboldforbundet RFEF og La Liga forbundet der i samråd med de spanske myndigheder har lagt programmet for de resterende elleve runder i ligaen. Om det kan gennemføres vil helt afhænge af, om den gode udvikling omkring coronavirussen fortsætter. Dernæst er det også en forudsætning, at der kan startes op som planlagt den 11. juni, for ellers bliver det hele skubbet.

Med disse forudsætninger er programmet lagt, men altsså endnu ikke officielt bekræftet. Barca lægger ud efter coronapausen med udekampen mod Mallorca og det opgør er sat til mandag den 15. juni, kl. 21.30. Herefter følger nogle meget intense uger, med kamp næsten hver tredje dag.

Det samlede program for Barca frem til sidste runde i slutningen af juli, ser således ud:

Mandag, den 15. juni, kl. 21.30: Mallorca - FC Barcelona
Torsdag, den 18. juni, kl. 19.30: FC Barcelona - Leganés
Søndag, den 21. juni, k. 22.00: Sevilla FC Barcelona
Onsdag, den 24. juni, kl. 21.30: FC Barcelona - Athletic Club Bilbao
Lørdag, den 27. juni, k. 17.00: Celta - FC Barcelona
Tirsdag, den 30. juni, kl. 19..30: FC Barcelona - Atlético Madrid
Fredag, den 3. juli, kl. 21.30: Villerreal - FC Barcelona
Onsdag, den 8. juli, kl. 21.30: FC Barcelona - Espanyol
Lørdag, den 11. juli, kl. 19.30: Valladolid - FC Barcelona
Onsdag, den 15. juli, k. 21.30: FC Barcelona - Osasuna
Søndag, den 19. juli, kl. 21.30: Alavés - FC Barcelona

De to sidste kamptidspunkter skal tages med et gran salt, da alle kampe i de to sidste runder er lagt samtidig, men det kan blive ændret. De kampe hvor der er noget på spil i forbindelse med mesterskab, nedrykning og kvalifikation til europæisk fodbold spilles samtidig. Øvrige opgør kan blive flyttet.

.:FORSIDE:.