Overblik: Sådan ser skadesituationen ud lige nu
Aamer Al-Khatib - 07.10.25
Barca kæmper lige nu med et betydeligt antal skader, som presser Hansi Flicks muligheder for rotationer i kampene. Der er hele spillere seks ude med skader, og nogle vil først vende tilbage senere på sæsonen.
Sådan ser den aktuelle skadesliste ud:
Ter Stegen:
Målvogter Marc-André ter Stegen er fortsat ude efter en operation for sine rygproblemer. Klubben vurderer, at hans comeback tidligst kan ske i perioden mellem november og december.
Gavi:
Midtbanetalentet Gavi er officielt meldt ude for resten af 2025, efter at en operation i knæet blev nødvendig for at reparere en intern menisk. Klubben vurderer hans comeback til at ligge omkring januar eller februar.
Artiklen fortsætter under billedet

Yamal:Derudover er der Lamine Yamal. Hans tidligere lyskeproblemer er blusset op igen, men prognosen siger, at han kan være klar til opgøret mod Girona den 18. oktober, og måske spille en rolle inden El Clásico søndag den 26. oktober. Forleden slog Hansi Flick dog fast, at en lyskeskade er uforudsigelig og man derfor ikke kan vide, hvornår Yamal kan spille igen.
Raphinha:Raphinha, der er ude med en skade i højre baglår, forventes snart at være kampklar igen – sandsynligvis lige efter landskampspausen.
Joan García:Joan García pådrog sig en knæskade mod Oviedo og sigter mod at være klar til El Clásico om små tre uger.
Fermín:Fermín López, der har været ude med en muskelskade omkring hoften. Han er i gang med sin genoptræning og forventes at returnere, når ligaen genoptages om et par uger med hjemmekampen mod Girona.
Nu krydser Hansi Flick helt sikkert fingre for, at der ikke vender skadede spillere hjem fra den aktuelle landskampspause.
© Getty Images// Skader