fbpx
Annonce

Sådan planlægger Barca vinterens transfervindue

Rune Stentoft Arlbjørn - 15.11.19

© Getty Images
// Aleña // Rakitic // Wague

Vinterens transfervindue nærmer sig stille og roligt, så derfor er Barca godt i gang med at forberede mulige afgange og tilgange Her ser det ud til, at tre spillere forlader klubben, mens der ikke ventes at komme nogle ind den anden vej.

Ifølge den catalanske avis Sports kilder i Barca kommer der ikke nogen tilgange til klubben i januar måned næste år, da catalanerne føler de har en stærk og konkurrencedygtig trup. Det står lidt i kontrast til de to seneste vintertransfervinduer, hvor der blev handlet ind.

Ud af svingdøren ventes der til gengæld at blive sendt tre spillere af sted. Her er en af de mere markante afgange sandsynligvis Ivan Rakitic, der slet ikke er tilfreds med sin situation i klubben. Dernæst kommer de unge Carlés Aleñá og Moussa Wague, der ikke har spillet meget.

Rakitic har været en stor profil de sidste mange år, men i sommer forsøgte Barca at sælge ham, men han modsatte sig, hvilket han nu mærker konsekvensen af. Ifølge de seneste meldinger er han rasende og indstillet på at skifte væk til vinter. Han har tilbud fra Premier League, men vil helst blive i Spanien, hvor konen er fra. Ellers må det blive en tur til Italien, hvor der er stor interesse fra Inter og Juventus.

Når det kommer til Carlés Aleñá er der også stor interesse for den unge catalaner, der blev rykket op på førsteholdet i sidste sæson. Han viste lovende takter i forsæsonen og startede den første kamp mod Bilbao, men siden har man nærmest kun set skyggen af ham.

Det mest sandsynlige scenarie for Aleñá er at blive lånt ud eller solgt med en tilbagekøbsklausul, som det tidligere er set med Barcas talenter. Barca ser helst han finder en klub i La Liga. Her er der gode muligheder hos Granada, Real Betis, Celta Vigo og Getafe, men der er også tilbud fra Italien.

Når det kommer til Wague har han slet ikke fået så meget som et minuts spilletid endnu. Valverde ønskede ham i førsteholdstruppen som gardering for Semedo, men selv når der har været problemer på kanterne i forsvaret, så har Valverde ikke vist den fulde tillid til afrikaneren.

I den næste ligakamp mod Leganes har Sergi Roberto karantæne, mens Semedo er skadet. Derfor virker det oplagt at spille med Wague ligesom han nok også kan få spilletid i pokalturneringen. Men lige nu peger pilen i retning af et klubskifte til januar. Der er stor interesse for senegaleseren.

.:FORSIDE:.