Sådan går det spillerne der har forladt Barca

FCBARCELONA.DK - 21.09.18

Hele 10 spillere forlod Barca i løbet af 2018, nogle på lejekontrakter, mens andre blev solgt. Men hvordan går det for dem i de nye klubber? Vi bringer her et overblik.

Arda Turan:
Forlod Barca i januar måned og blev udlejet for to sæsoner til Bakaksehir, hvorefter hans kontrakt med Barca udløber. Han fik en blandet start i den tyrkiske klub og tabte helt hovedet i en kamp, hvor han skubbede til en linjevogter. Det gav 16 spillesdages karantæne som han stadig er i gang med at afsone.

Mascherano:
Rejste til kinesisk fodbold i januar måned, hvor han er en af de absolut bærende spillere hos Hebei Fortune. Han har spillet 19 kampe for sin nye klub indtil nu.

Paulinho:
Også han tog til Kina og blev sommerens mest indbringende salg for Barca med 50 mio. euro. Han er stamspiller hos Guangzhou Evergrande og har scoret 9 mål i den lokale liga.

Alcácer:
Blev udlejet til Dortmund lige inden at transfervinduet blev lukket med udgangen af august måned. Han har fået sin debut i Bundesligaen, hvor han også kom på tavlen for sin nye klub. Han har samtidig været plaget af lidt småskader.

Aleix Vidal:
Blev solgt til Sevilla, hvor han også spillede inden skiftet til Barca. Han er røget lidt ud og ind af holdet i Andalusien og har således endnu ikke bidt sig rigtig fast.

Andre Gomes:
Er udlejet til Everton for denne sæson, hvor han endnu ikke har debuteret. Det skyldes den skade han pådrog sig med Barca på turen til USA. Han forventes snart at være tilbage.

Deulofeu:
Blev solgt til Watford denne sommer, som han var udlejet til siden januar. Lige nu sidder han udenfor med en lårskade og har endnu ikke spillet denne sæson.

Digne:
Blev solgt til Everton for lige over 20 mio. euro. Han har hurtigt tilkæmpet sig en plads i startopstillingen og får dermed den spilletid han savnede i Barcelona.

Iniesta:
Legenden tog en tårevæddet afsked med Barca i sommers og skrev kontrakt med japanske Vissel Kobe. Han er indiskutabel på holdet og den helt store stjerne i den japanske liga, hvor han også har brilleret med et par flotte scoringer.

Yerry Mina:
Blev solgt til Everton for små 30 mio. euro. En fodskade har forhindret ham i at debutere og det vides endnu ikke, hvornår han er klar.

.:FORSIDE:.