fbpx
Annonce

Sådan går det de spillere der rejste i januar

FCBARCELONA.DK - 19.02.20

© Getty Images
// Aleña // Abel Ruiz // Wague // Todibo // Pérez

Hele fem spillere forlod Barca i vinterens transfervindue og det er meget forskelligt, hvordan de er kommet fra start i deres respektive nye klubber. Vi kommer her med et overblik over deres situation.

Carles Aleñá:
Aleñá havde en klausul i sin kontrakt der gav mulighed for et vinterskifte, hvis han måtte ønske dette. Det betød et skifte til Betis på en lejeaftale og her har han straks tilspillet sig en hovedrolle. Han er er startet inde i seks uf af otte mulige kampe og har samlet spillet 403 minutter for andalusierne.

Aftalen med Betis er en ren lejeaftale for resten sæsonen, så Aleñá forventes at vende tilbage til Barca til sommer.

Jean-Clair Todibo:
Den franske forsvarsspiller startede inde for Schalke 04 for første gang den forgange weekend, hvor han spillede de første 63 minutter og gjorde en rigtig god figur. Tidligere var han blevet skifte ind i to kampe og noget tyder på, at Todibo kan forvente en del spilletid i den resterende del af sæsonen.

Tyskerne lejer Todibo for resten af sæsonen og har en købsoption på 25 mio. euro plus 5 mio. mere i variabler.

Carles Pérez:
Catalaneren har kun været i Roma i tre uger, hvor han er blevet skiftet ind i tre kampe. Her er det i alt blevet til 85 minutter. Italienerne lejer Pérez for resten af sæsonen og har forpligtet sig til at købe ham til sommer for 11 mio. euro plus tre mio. mere i variabler, så han vender ikke tilbage til Barca.

Pérez er tiltænkt en hovedrolle i Roma, så for ham handler det om at samle spilletid og erfaring i Serie A.

Moussa Wague:
Senegaleseren er udlejet til Nice, der har sikret sig en købsoption på 10 mio. euro til sommer. Wague er noteret for tre kampe for den franske klub, alle tre som indskifter. I alt er det kun blevet til 18 minutter for kantspilleren.

Abel Ruiz:
B-holdsangriberen er udlejet til potugisiske Braga, der er forpligtet til at købe ham til sommer for 8 mio. euro. Abel Ruiz har endnu ikke været i aktion for sin nye klub til trods for, at han har været udtaget til de seneste kampe.

.:FORSIDE:.