Så vendte de sidste spillere tilbage

FCBARCELONA.DK - 12.09.19

Efter halvanden uge med landskampspause og et lavt antal spillere ved træningen, vendte de sidste af holdets spillere i dag tilbage til Barcelona. Dermed kan Valverde for alvor begynde at forberede sig til lørdagens kamp mod Valencia.

Lenglet, Griezmann, Arthur og Semedo var de sidste af Barcas landsholdsspillere der vendte tilbage til træningen. Det skete i dag og dermed har Valverde alle mand til sin rådighed, udover dem der sidder ude med skader.

Det gode nyhed ved dagens træning var, at Luis Suárez deltog på normal vis, efter at han kun trænede delvist med onsdag. Dermed tyder meget på, at han bliver udtaget til lørdagens hjemmekamp mod Valencia.

Til gengæld var Messi endnu en gang fraværende og dermed er det så godt som definitivt, at han ikke spiller lørdag.

Ud over Dembélé, Neto og Messi, manglede også Samuel Umtiti ved træningen i dag. Han døjer med en lettere fodskade han pådrog sig ved træningen i den franske landsholdslejr. Det gør ham tvivlsom mod Valencia.

Til stede ved træningen var Iñaki Peña og Carles Pérez fra B-holdet samt Ansu Fati fra Juvenil A. De bliver alle tre med stor sandsynlig en del af den trup, som Valverde udtager efter træningen fredag aften.

.:FORSIDE:.