fbpx
Annonce

Så har Koeman endelig sine spillere hjemme igen

FCBARCELONA.DK - 15.10.20

© FC Barcelona
// Træning

Efter halvanden uge med få spillere til træning som følge af landskampspausen, kunne Ronald Koeman i dag endelig træne igen med en fuld trup og begynde forberedelserne til lørdagens kamp mod Getafe.

Landskampsapausen er slut og spillernes fokus skal igen rettes mod de hjemlige opgaver i Barcelona. I alt 15 spillere har været ude og spille landskampe, men de er nu alle tilbage i den catalanske hovedstad, hvor Koeman kaldte til træning kl. 17.30 i dag.

En skidt nyhed var at Miralem Pjanic ikke løb på træningsbanen, efter at han måtte udgå med en skade i går, da Bosnien tabte til Polen. Midtbanespilleren ser derfor meget tvivlsom ud til lørdagens opgør.

Heller ikke Francisco Trincao trænede med, men han forventes at støde til truppen ved træningen i morgen. Han skal lige have svar på en coronatest, efter at Cristiano Ronaldo forleden blev konstateret positiv med corona i den portugisiske landsholdslejr.

Alle de øvrige 13 mand trænede med på helt normal vis, også de sydamerikanske spillere, der har været ude på en meget lang rejse, blandt dem Leo Messi.

Spillerne træner igen i morgen kl. 11.00 og det er sidste mulighed for at forberede sig til lørdagens kamp.

.:FORSIDE:.