fbpx
Annonce

Rummenigge: 'Et selvmål at lade Messi gå'

Rune Stentoft Arlbjørn - 14.09.21

// Lionel Messi // Bayern München

Bayern München-legenden Karl-Heinz Rummenigge har givet et interview op til aftenens brag af et Champions League-opgør mellem Barca og de tyske giganter. Her lægger han ikke skjul på hvad han mener om Messis ext.

'På tre år har La Liga mistet deres to frontfigurer. Cristiano tog til Juventus og nu er Messi taget til PSG. De efterlader begge et stort hul, når man tænker på den opmærksomhed de skaber. Alle er frie til at sige hvad de mener, men jeg mener, at det er et selvmål at blive tvunget til at give slip på Messi på grund af konsekvenserne af financial fairplay' indledte Rummenigge sit interview til den spanske avis AS.

'Når så mange udgifter hober sig op er det normalt, at økonomien ikke går op, specielt med tanke på hvordan coronavirus har påvirket så mange. Den vej Barca er på nu er hård, men det er også den rette og den er nødvendig' fortsatte han om Barcas økonomi.

Artiklen fortsætter under annoncen


'At Barca reducerer deres udgifter synes fundamentalt, når de har en gæld på omkring 1.300 mio. euro. Der er intet alternativ. Og det ved min gode ven Joan Laporta' sagde han videre inden han kommenterede sit forhold til Barca-præsidenten.

'Laporta er en sensationel fyr og en endnu bedre leder. Han har allerede ledt klubben i deres mest gloværdige tid med Pep som træner og jeg kan ikke være mere overbevist om, at han også vil få Barca ud af deres nuværende krise' sagde han om Laporta.

Det smertefulde nederlag som Barca led til Bayern for 13 måneder siden fik også en kommentar med på vejen. 'Det var skørt. Vi troede alle, at vi var i en drøm og at Barca ville vågne op i løbet af kampen. Jeg tror, at jeg aldrig vil opleve noget lignende som dette igen' kom det fra ham.

'Vores hold var i trance under kampen. Den kamp hjalp Hansi Flick med at tro på, at vi kunne vinde Champions League. Hvad Hansi og holdet gjorde under kampen i Lissabon var exceptionelt' afsluttede klublegenden interviewet.

.:FORSIDE:.