Raphinha: 'Jeg er i den bedste periode i karrieren'
FCBARCELONA.DK - 20.01.25
// Raphinha
Raphinha har taget et kæmpe skridt frem denne sæson, hvor han er udnævnt til en af holdets anførere og samtidig præsterer på et meget højt niveau. I et interview sætter han ord på udviklingen og ser også tilbage på sin karriere.
Det er Barcas webkanal Barca One, der har mødt Raphinha til et interview om hans rolle i Barca. 'Jeg føler mig virkelig privilegeret og glad for at kunne sige, at jeg er en af anførerne i Barcelona. Hvis du for en sæson siden have spurgt mig, om det var noget jeg forventede, ville jeg have svaret nej' indleder brasilianeren.
'Dengang fungerede det ikke for mig på det individuelle niveau. Jeg troede ikke på mig selv og var ikke konstant i mine kampe. Derfor endte jeg med at søge hjælp hos en professionel, der kunne hjælpe mig til at forstå, hvad jeg følte' fortsætter han ærligt.
'I denne sæson har selvtilliden ændret sig og det gjorde min måde at tænke på også. Jeg er i den bedste periode i min karriere' siger han videre.
Herefter erkender han, at vejen til topfodbold ikke har været nem for ham. 'Som barn var jeg meget lille og tynd. Det er ikke fordi jeg er stor og stærk nu, men jeg var meget tynd. Man sagde til mig, at jeg ikke var stor nok eller stærk nok til at spille med. Jeg tror det gav mig styrken til kæmpe for at vise, at det ikke kun handler om størrelse og styrke når man spiller fodbold' udtaler han.
'Jeg kan huske at jeg så mine store brasilianske idoler. Hvad de lavede på banen var spektakulært. Det var en motivation til at forfølge min drøm om at blive professionel fodboldspiller' afslutter Raphinha.
© Getty Images