fbpx

Roony Bardghji er nu spilleberettiget i La Liga

Søren Wennerwald - 06.09.25

// Roony Bardghji

Så er vejen endelig banet for, at Roony Bardghji kan få sin debut for Barcas førstehold. La Liga har nu godkendt svenskeren, der kommer til at spille med 28 på ryggen. Hans debut kan allerede komme om en uge mod Valencia.

Roony Bardghj har ventet tålmodigt på grønt lys fra La Liga til at kunne spille. Den svenske angriber har status af andetholdsspiller og de komplicerede forhold omkring indskrivning af spillere i La Liga, har holdt ham udenfor i de første tre runder af ligaen.

Artiklen fortsætter under annoncen


Nu meldes alt på plads og dermed kan Roony begynde at skimte spilletid forude. Planen har hele tiden været, at han skulle træne og spille med førsteholdet og nu er alle hindringer altså ryddet af vejen.

Dermed kan Roony Bardghji forvente at blive udtaget til søndagens hjemmekamp mod Valencia, hvor det meget vel kan blive til spilletid. Der er nemlig forlydender om, at Lamine Yamal har lidt skavanker efter Spaniens landskamp mod Bulgarien og det kan give chancen til den tidligere FCK'er.

roony6F
© Getty Images

.:FORSIDE:.