fbpx
Annonce

Ronaldinho: 'Raphinha vil være en god forstærkning'

FCBARCELONA.DK - 06.04.22

// Ronaldinho

Ronaldinho er på visit i den catalanske hovedstad og her benyttede han lejligheden til et interview med Radio Marca. Han kommenterede Xavis start som træner, Pedris udvikling og det mulige køb af Raphinha.

Roanldinho er en levende legende i Barcelona og brasilianerens hjerte banker stadigvæk for klubben, som han repræsenterede i fem sæsoner fra 2003 til 2008 med stor succes. Det var i FC Barcelona at han fik sit endelige gennembrud og udviklede sig til en verdensklassespiller.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Derfor var Ronaldinho også glad for, at være tilbage i Barcelona, da han talte med Radio Marca. 'Hver gang jeg kan vende tilbage, har jeg oplevelsen af at være hjemme. Jeg føler mig rigtig godt tilpas her. Jeg er en glad person og folk her er meget venlige overfor mig. Jeg er glad for at være her' udtalte han.

Herefter blev der spurgt til Xavis indsats som ny træner. 'Jeg er meget glad på hans vegne. Jeg håber han kan fortsætte på samme måde og at det hele tiden går bedre for ham. Jeg havde allerede set ham tage denne vej, for han så spillet som en træner. Han ved hvordan det fungerer' kom det fra Ronaldinho.

Hans landsmand Raphinha rygtes til Barca og det mener Ronaldinho vil være et godt køb. 'Det vil være en god forstærkning for Barca, for han har stor kvalitet. Alle kan se hvad han er i stand til. I starten troede ingen han havde en fremtid, men med tiden begyndte han at spille godt og er blevet anerkendt af alle' fortsatte han.

Også Pedris udvikling fik en kommentar. 'Han er rigtig god og besidder stor kvalitet. Han kommer til at skrive historie' afsluttede Barca-legenden.

.:FORSIDE:.