fbpx
Annonce

Ronald Araújo: 'Vores hårde arbejde viser sig nu'

Anders Lang Jensen - 14.01.22

// Ronald Araujo

ps5 art


Barca nåede ikke finalen i super cuppen efter semifinale-nederlaget til Real Madrid onsdag aften. Holdet leverede dog en positiv og optimistisk præstation, der har givet genlyd i Fodboldeuropa, og Ronald Araújo er stolt af holdet.

En specielt stærk anden halvleg fra Barcas side udmøntede sig ikke i videre avancement, men holdet kan dog være tilfreds med udviklingen. Netop det er uruguayanske Ronald Araújo også.

Artiklen fortsætter under annoncen


'At tabe gør altid ondt, men jeg er stolt af holdet. Vi spillede rigtig godt, men kunne ikke modsvare deres kontraangreb. Vi ser virkelig det store arbejde, vi laver, komme til udtryk. Holdet står sammen, og vi håber, resultaterne snart kommer' sagde Ronald Araújo efter opgøret til Movistar.

'Vi skal rette nogle ting, men jeg er glad for måden, vi gør tingene på. Vi vidste, at de ville vente på kontraangreb og satse på, vi mistede nogle bolde – det er en skam ikke at nå til finalen. Vi vokser dog som hold – man kan se frugten af vores arbejde. For en måned siden virkede det langt væk, men nu er vi tæt på. Vi kan konkurrere mod alle hold' sluttede forsvarsprofilen.

Barcas næste opgave er i Copa del Rey onsdag den 19. januar på udebane mod Athletic Bilbao.

.:FORSIDE:.