// Oriol Romeu
Det er ingen hemmelighed, at Oriol Romeu har været en stor skuffelse, efter at Barca hentede Girona-profilen i sommer. I et åbenhjertigt interview fortæller han ærligt om sine problemer med gøre sig gældende i klubben.
Romeu blev anset for en af ligaens bedste midtbanespillere, da Barca hentede ham i sommer, i et forsøg på at mildne savnet af klublegenden Segio Busquets, der trappede ned og tog til Inter Miami med Leo Messi og Jordi Alba.
Artiklen fortsætter under billedet
Det viste sig dog hurtigt, at Romeu ikke kunne levere som håbet og som sæsonen skred frem, blev spilletiden mindre. Nu forventer alle, at han forlader Barca denne sommer, efter et frustrerende år i klubbben. Den frustration sætter han ord på i et interview med catalanske TV3.
'Der kom et tilbud fra Barca og jeg blev fortalt, at jeg skulle have en meget vigtig rolle. Da Barca gik efter mig, var jeg i en god periode, med muligheder for noget stort. Jeg ville gøre det samme igen og man lærer af det' indleder han.
'Sæsonen er dog ikke gået som jeg håbede. Hvad er gået galt? Det fysiske aspekt har ikke været som jeg kunne ønske mig, og omkring det mentale, har jeg ikke reageret som jeg ville på de individuelle fejl jeg begik. Jeg har tænkt for meget over tingene, mere end det var nødvendigt' fortsætter Romeu.
'Jeg kom ikke for at afløse Busquets og spille på hans niveau, men jeg stillede større krav til mig selv, end omgivelserne gjorde. Man sagde, at jeg ikke var godt nok til dette og det havde jeg hørt før. Nogle gange kan du stye dine negative tanker, men denne sæson har det været svært' kommer det ærligt fra ham.
Også fremtiden får en kommentar. 'Jeg ved ikke, hvor jeg ser mig selv. Da jeg var 27 år tænkte jeg, at jeg ville trække mig tilbage som 32 årig eller 33, men jeg har fundet ind i nogle rutiner der hjælper mig, så jeg kan holde meget længere' svarer Romeu afslutningsvist.