fbpx

Journalist: Xavi overtaler Busquets til en sæson mere

Peter Vyff - 05.05.22

// Sergio Busquets

Ungdomsspillerene fra La Masia har været en af nøgleårsagerne til Barcas genoprejning efter årsskiftet. Xavi ved dog også, hvor vigtigt det er at have rutinerede spillere i truppen, og han har angiveligt overtalt Busquets til at blive én sæson mere på Camp Nou.

Barca har haft et dårlig sæson, og det eneste lyspunkt har været de unge talenter, som har fået deres gennembrud på Camp Nou. Førsteholdsspillerne Ronald Araújo, Pedri og Gaví har alle strålet, og har hjulpet til således, at Xavis mandskab stadig har Champions League deltagelsen indenfor rækkevidde.

Holdet er dog stadig båret af de rutinerede kræfter, og både Gerard Piqué, Jordi Alba og Sergio Busquets har haft fine sæsoner trods deres høje alder. Sidstnævnte har haft stor betydning på midtbanen, og anføreren har kun misset én kamp i hele sæsonen, da han sad ude med karantæne i udekampen imod Mallorca.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Den 33-årige Busquets' kontrakt udløber først efter næste sæson, men tidligere på året var der forlydender om, at han ville skifte til MLS i sommerferien. Det lader dog ikke til at ske, og ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano har Xavi overtalt kaptajnen til at tage endnu en sæson på Camp Nou. Xavi er angiveligt stadig stor fan af Busquets' tekniske kvaliteter og store spilintelligens, og derudover fungerer han som et strålende forbillede for Pedri, Gaví og Frenkie de Jong.

Catalaneren overtog tidligere på året tredjepladsen på listen over Barca-spillere med fleste kampe for førsteholdet. Førstepladsen tilhører ikonet Lionel Messi, og andenpladsen er hans træner Xavi, som har spillet næsten 100 kampe mere end Busquets på nuværende tidspunkt.

Det lader derfor ikke til, at kaptajnen når at overtage andenpladsen, men vigtigheden af hans tilstedeværelse i næste sæson, hvor holdet træder ind i en ny ære, kan ikke undervurderes. Busquets har haft en storslået karriere på Camp Nou, og forhåbentlig kan han være med til at skubbe Barca videre i den rigtige retning.

.:FORSIDE:.