Siden De Jong skiftede til Barca i 2019, har hans karriere været præget af op- og nedture. Hollænderen har dog nu fundet sig godt til rette under Hansi Flick, og meget tyder på, at han snart forlænger sin aftale med klubben.
Det er efterhånden seks år siden, at Frenkie de Jong blev hentet til Barca, som det helt store stjerneindkøb. Midtbanespilleren har dog haft svært ved at bide sig fast på førsteholdet, og udenfor banen har han også været et stort diskussionsemne blandt fansene, hvilket i høj grad skyldes hans høje løn.
Hollænderen så derfor i lang tid ud til at forlade Barca, men siden ankomsten af Hansi Flick, har situationen ændret sig drastisk. Cheftræneren betragter således De Jong som én af holdets vigtigste spillere, hvilket også understreges af, at han sammen med Pedri har dannet fast makkerpar på Barcas midtbane i holdets afgørende kampe i denne sæson.
Artiklen fortsætter under annoncen
Det virker derfor som en helt naturlig drejning, at landsholdsspilleren nu nærmer sig en kontraktforlængelse med Barca,. Spekulationerne om en ny aftale er nu blevet yderligere forstærket, da transferjournalisten Fabrizio Romano udtalte sig om hollænderen situation til mediet DAZN.
'Jeg tror, at De Jong fortsætter hos Barca. Spilleren føler sig meget tilpas, og han er meget glad for klubben. Han har endda offentligt fortalt om sit ønske om at blive og forlænge sin kontrakt med Barca' sagde italieneren.
Udover hollænderen udtalelser, begrundes den nye aftale også med, at han skulle have besluttet sig for at fyre sin agent, Ali Dursun, og dermed. finde sig en ny repræsentant. Og netop det, havde Romano også en kommentar til, inden han understregede, at De Jong med stor sandsynlighed fortsætter hos Barca.
'Der er meget snak i Spanien om, hvorvidt han skifter agent og derefter forlænger sin kontrakt. Lad os se, hvad der sker. Men ud fra, hvad jeg hører, føler han sig meget komfortabel under Hansi Flick, og det er meget sandsynligt, at De Jong fornyer sin kontrakt indenfor de kommende par uger eller måneder' afsluttede Romano.
© Getty Images// Frenkie de Jong