fbpx

Romano: Liverpool har ingen købsoption på Araújo

Peter Vyff - 14.09.26


Ronald Araújo har fået en flot start på lejeopholdet hos Liverpool, og der spekuleres derfor i et permanent skifte til sommer. Det har tidligere været meldt, at englænderne har en købsoption, men det afvises nu af Fabrizio Romano.

Det har indtil nu vist sig at være en god beslutning for Ronald Araújo at lade sig udleje til Liverpool. Forsvarsspillerens karriere var gået i stå hos Barca, men efter kun kort tid hos englænderne lader det til, at han endelig har fået spilleglæden tilbage.

Artiklen fortsætter under annoncen


Uruguayaneren er startet inde i Liverpools tre seneste kampe, og han var senest med til at holde nullet i den uafgjorte kamp mod Fulham. Araújos lovende start har gjort, at der allerede nu spekuleres i, om opholdet på Anfield kan gøres permanent efter sæsonen.

Flere medier har tidligere meldt ud, at Liverpool skulle have en købsoption på 55 mio. euro, som klubben frit kan vælge at aktivere næste sommer, men ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano er der udelukkende tale om en lejeaftale, og der er hverken indskrevet en købsoption eller købspligt i aftalen.

Hvis det viser sig at passe, har Barca dermed fortsat fuld kontrol over den 27-årige Araújos fremtid. Skulle englænderne ønske at beholde ham, er klubben således nødt til at blive enig med catalanerne om en pris.

Uruguayaneren har på det seneste modtaget stor ros for sine præstationer, blandt andet af Liverpools træner, Andoni Iraola. Forsvarsspilleren skulle også hurtigt have fundet sig til rette i England og være åben for at fortsætte i klubben efter lejeopholdet.

Der kan derfor være lagt op til nogle spændende forhandlinger til sommer, såfremt Araújo fortsætter de gode præstationer. Barca kan i øjeblikket kun glæde sig over hans udvikling og håbe på, at den fortsætter resten af sæsonen.

araujo7
© Getty Images

// Ronald Araujo
.:FORSIDE:.