Romano: Barca tæt på at lukke køb af Roony Bardghji
FCBARCELONA.DK - 23.06.25
// Roony Bardghji
Rygterne om Roony Bardghji og FC København-spillerens mulige skifte til Barca har været mange de sidste dage, og nu meldes det, at et skifte er tæt på. Transferjournalisten Fabrizio Romano melder handlen så godt som lukket.
19-årige Roony Bardghji, som spiller i danske FC København, har som bekendt kontraktudløb til nytår. Derfor har flere store klubber været interesseret i at sikre svenskerens underskrift i en fordelagtig handel, og det ser nu ud til, at Barca løber med kantspilleren.
Transferjournalisten Fabrizio Romano meddeler denne mandag, at Roony Bardghjis skifte til Barca er meget tæt på at blive en realitet, og at de to klubber forventer at realisere handlen endeligt i næste uge.
Artiklen fortsætter under annoncen
'Barcelona og FC København planlægger at få handlen på plads fra næste uge - i begyndelsen af juli. Detaljer for skiftet: en transfersum på to millioner euro plus bonusser og en videresalgsklausul' skriver Romano.
Også den catalanske avis Mundo Deportivo meddeler denne mandag, at Barcas signing af Roony Bardghji er tæt på at være i hus og at man kun mangler små detaljer for at kunne offentliggøre købet i løbet af de kommende dage. Avisen melder om en pris på mellem to og tre millioner euro.
Ifølge journalisten Gerard Romero er meningen, at Roony indledningsvis skal tilknyttes B-holdet Barca Atlétic, men at han får chancen for at vise sig frem til preseason, hvor catalanerne blandt andet skal til Asien.
