fbpx
Annonce

Rivaldo: 'Laporta skal forlænge med Messi først'

Rune Stentoft Arlbjørn - 20.03.21

// Lionel Messi // Rivaldo


I et interview er den tidligere Barca-angriber Rivaldo ude at tale om de seneste aktuelle ting, der er sket i den catalanske storklub. Rivaldo påpeger som det vigtigste, at Laporta skal forlænge med Messi før der hentes nye spillere.

'Barca skal fokusere på at få Messi til at blive, især fordi Laporta kender ham så godt, og han har måske nogle ekstra argumenter, der kan overbevise Messi om at blive, end de andre præsidentkandidater havde. Laporta skal forlænge med Messi som det første før der hentes nye spillere til klubben' sagde han ifølge den catalanske avis Sport.

'Det vil være en meget større fordel for Barca, hvis Messi bliver end de skal ud og finde nye spillere, som vi ikke ved hvordan vil tilpasse sig til så stor en klub som Barca. Lige nu mener jeg heller ikke, at det er en god idé for Barca at bruge en masse penge på nye spillere' tilføjede Rivaldo.

'Vi ser Messi komme mere til syne nu end før efter, at Laporta er vendt tilbage. Messi stemte ved præsidentvalget og var til stede ved Laportas indsættelse. Det er tegn på, at Messi er mere åben for at tale med klubben og blive enig om en forlængelse' sagde han videre.

Herefter talte Rivaldo om Ronald Koeman. 'Det ville være en fejl og meget unfair overfor Koeman, hvis han ikke fortsætter med at være træner efter, at have været gennem så hårde tider med holdet. Det ser også ud til, at der er mere fred og ro på vej i klubben, og det lader til, at det kun bliver bedre. Hvorfor skulle man så skifte Koeman ud nu?' lød det fra brasilianeren.

Rivaldo kommenterede også på Cristiano Ronaldos mulige tilbagevenden til Real Madrid. 'Tilhængerne af Real Madrid vil sikkert blive meget glade for det, men det kan også være en stor risiko at hente ham tilbage' kom det fra ham inden han fortsatte:

'Den Cristiano som forlod Real Madrid for nogle år siden er ikke den samme, som han er nu. Hvis han kommer tilbage vil han selvfølgelig score mange mål og gøre en forskel, men hans status som idol kan blive skadet, hvis det ikke går ham godt' tilføjede han.

En duel mellem Messi og Ronaldo er dog noget som Rivaldo gerne vil se igen. 'Nu hvor muligheden for, at Messi bliver ser ud til at være blevet større med Laportas tilbagevenden, vil det være fantastisk at se Messi og Cristiano i La Liga igen'

'Det vil gøre ligaen mere spændende for alle. Dertil vil det også være godt for La Liga i konkurrencen med Premier League, Bundesligaen og Serie A om at være den bedste liga, hvis Messi og Ronaldo igen spiller i La Liga igen' afsluttede han.

.:FORSIDE:.