fbpx
Annonce

Riqui Puig scorede sit første mål for førsteholdet

Rune Stentoft Arlbjørn - 25.01.21

© Getty Images
// Elche

Efter en skuffende præstation mod Cornellà i midtugen for Riqui Puig, var han tilbage på bænken fra start mod Elche i går. I slutningen af kampen blev catalaneren sendt på banen af Ronald Koeman og her fik han scoret sit første mål for førsteholdet.

Puig fik en sjælden chance fra start i pokalkampen i sidste uge mod Cornellà, men allerede i pausen blev han taget ud. Derfor var det ikke en overraskelse, at han igen startede på bænken mod Elche i går søndag.

Med få minutter tilbage af kampen blev Puig dog sendt på banen i stedet for Pedri. Det viste sig at være en god idé, for kort efter var den talentfulde midtbanespiller med til at lukke kampen, da han scorede på hovedstød til 2-0.

Målet som Puig scorede var hans første mål for førsteholdet. I de få minutter Puig var på banen står målet tilbage som hans bedste præstation i kampen.

.:FORSIDE:.