FCBARCELONA.DK - 14.02.21
La Masia talentet Riqui Puig spillede hele kampen mod Deportivo Alavés i gårsdagens storsejr på 5-1. Efter kampen glædede han sig over sejren, men også over at Koeman for første gang lod ham spille samtlige 90 minutter.
'Jeg følte det gik godt og jeg havde det fint. Ved siden af Busquets, der er den mest erfarne, er det hele meget lettere. Han hjalp både mig og Ilaix meget. At spille 90 minutter giver mig lyt liv og motivation. Jeg er meget glad og takker Koeman for minutterne' kom det fra Puig umiddelbart efter kampen i går.
Her er hvad Riqui Puig ellers kommenterede:
Ilaix Moribas fejl der kostede et mål:
'Man lærer af sine fejl, men det er noget der kan ske for alle. Han har en stor fremtid. Ilaix kommer til at give mange glæder til klubben'.
Syv sejre i træk i ligaen:
'Vi er inde i en god stime. Syv sejre i ligaen siger meget om, hvordan vi klarer os'.
Trincaos to scoringer i opgøret:
'Han fortjener det, for han træner rigtig godt. Med Trincaos mål fik vi klaret opgøret'.
Kampen mod PSG tirsdag:
'Vi ser frem til at dagen kommer. Vi glæder os rigtig meget til at spille kampen. Vi ønsker at vise hvad vi kan og vi spiller helt sikkert en fantastisk kamp'.