fbpx
Annonce

Riqui Puig er tilbage i kulden under Quique Setien

Anders Lang Jensen - 06.03.20

© Getty Images

Efter Quique Setiens ansættelse i klubben lugtede det af et comeback til førsteholdet for stortalentet Riqui Puig, men efter spilletid i starten er facit endnu en gang, at midtbanetalentet er relativt langt fra grønsværen.

Under Ernesto Valverde spillede Riqui Puig ikke en eneste gang for førsteholdet i denne sæson, men straks efter ansættelsen af Quique Setien fik piben en anden lyd, da stortalentet trænede med førsteholdstruppen lige fra dag et.

Dernæst fik Riqui Puig spilletid i Setiens første kamp som Barca-træner, da han blev skiftet ind i 1-0-sejren over Granada. Men det blev ved det for midtbanemanden. Udover indskiftningen mod Granada er det blevet til et sent indhop mod Levante.

Samlet set har Riqui Puig derfor blot spillet 22 minutter i La Liga i denne sæson. Starten under Quique Setien startede lovende med træningsudtagelser og kampminutter, men sidenhen er det også blevet hverdag for La Masia-produktet, der for tiden endnu en gang er langt fra den ønskede mængde spilletid.

I stedet er det nu oftere B-holdet at Riqui Puig tørner ud for.

.:FORSIDE:.