fbpx
Annonce

Real Madrids Casemiro storroser Sergio Busquets

FCBARCELONA.DK - 28.12.19

© Getty Images
// Sergio Busquets // Casemiro

Sergio Busquets fik i går ros fra en noget uventet kant, nemlig Real Madrids Casemiro. I en udtalelse lægger brasilianeren ikke skjul på, at han er meget imponeret over Barca-spilleren.

'Vi taler alle om Messi, Suárez og tidligere om Neymar, men for mig er Busquets en af de vigtigste. Vi talte om Iniesta og Xavi, men Busquets var altid med og gjorde det snavsede arbejde. Han er en af de bedste defensive midtbanespillere' kommer det fra Casemiro i et interview med magasinet Líbero.

'Sammenlignet med mig, er han anderledes. Han har måske ikke samme fysiske styrke som mig, men han placerer sig godt. Han står altid det rigtige sted og det er utroligt vigtigt' fortsætter han.

De udtalelser er med garanti noget Sergio Busquets sætter pris på, specielt fordi det kommer fra en direkte rival.

.:FORSIDE:.