fbpx
Annonce

Real Madrid smed point i liga-premieren

Magnus Wind - 21.09.20

© Getty Images
// Real Madrid

Barcas ærkerivaler og de forsvarende mestre fra Real Madrid skuffede i sæsonens første La Liga-kamp. Her spillede hovedstandsklubben nemlig kun 0-0 mod Real Sociedad, hvilket er godt nyt for Barca. 

Søndag aften åbnede Real Madrid deres La Liga-sæson, da klubben gæstede Real Sociedad. Her skulle hovedstadsklubben forsøge at få en god start på deres titelforsvar. Real Madrid-mandskabet kom dog sløvt i gang og det var småt med chancerne i første halveg. 

Madrilanerne kom dog tættere på i løbet af anden halveg, men de fleste af chancerne kom fra langskud, da udeholdet havde svært ved at spille sig igennem Sociedads kompakte forsvar. Opgøret endte til sidst uden scoringer, så begge hold fik altså et point i sæsonens første kamp. 

Kampens resultat er godt nyt for Barca, da ethvert pointtab til Real Madrid vil bringe catalanerne tættere på et mesterskab. Barca indleder deres La Liga-sæson i næste weekend, når Villarreal gæster Camp Nou søndag den 27. september. Grunden til den senere start for Ronald Koemans mandskab, skyldes catalanernes deltagelse i Champions Leagues kvartfinale i august.

.:FORSIDE:.