Real Madrid lægger pres på Setién inden debutkamp

FCBARCELONA.DK - 18.01.20

Der er for alvor lagt pres på Quique Setién inden kampen i morgen mod Granada. Kendsgerningen er nemlig, at Barca er tvunget til at vinde, hvis holdet ikke skal miste sin førsteplads i ligaen, efter at Real Madrid i dag besejrede Sevilla.

Det vil være rigtig skidt for Setién at overtage Barca på ligaens førsteplads og så smide den i sin debutkamp som træner for catalanerne. Derfor er der kun én ting der tæller, når oprykkerne fra Granada i morgen aften gæster Camp Nou.

Lørdag eftermiddag lykkedes det nemlig for Real Madrid for besejre Sevilla med 2-1 på Santiago Bernabeu, hvilket bringer dem tre point foran Barca, men altså også for en kamp mere. Der var ellers nok mange Barca-fans der havde håbet på, at sevillianerne kunne få noget med hjem fra Madrid, men sådan kom det ikke til at gå.

Barca spiller sin kamp mod Granada i morgen søndag kl. 21.00, et opgør der kan følges på TV2 Sport X.

.:FORSIDE:.