fbpx
Annonce

Real Madrid er klar til finalen i supercuppen

FCBARCELONA.DK - 08.01.20

© Getty Images
// Supercup // Real Madrid

Hvis Barca i morgen aften klarer sig videre til supercup finalen, bliver det Real Madrid de skal møde. Trods fraværet af tre af holdets største profiler, var Real Madrid klart overlegne i deres semifinale mod Valencia.

Med spillere som Hazard, Bale og Benzema hjemme i Madrid med diverse problemer, var det et svækket Real Madrid mandskab der onsdag aften løb på banen til semifinalen i den spanske Supercup, hvor sidste sæsons pokalvindere fra Valencia ventede.

Trods de massive fravær var det Madrid der sad på det hele fra start til slut, mod et Valencia-mandskab der slet ikke kunne få spillet til at hænge sammen. Opgøret endte 3-1 til de hvide. Kroos, Isco og Modric bragte Madrid på 3-0, inden Valencia reducerede på et straffespark i overtiden.

Dermed sikrede Real Madrid sig den ene plads i finalen der spilles søndag aften kl. 20. Hvem modstanderen bliver afgøres torsdag i opgøret mellem Barca og Atlético Madrid. Måske sæsonens anden Clásico bliver en realitet.

.:FORSIDE:.