fbpx
Annonce

Real Madrid holder forspringet på fire point

FCBARCELONA.DK - 11.07.20

© Getty Images
// Real Madrid

Der var som ventet ingen hjælp at hente, da Alavés sent i går aftes mødte Real Madrid. Ligaens tophold hentede den ventede sejr og dermed er afstanden ned til Barca fortsat på fire point, med kun tre runder tilbage.

Barca var kun et enkelt point efter Real Madrid efter deres sejr over Espanyol onsdag, men madrilenerne havde en kamp på hånden mod Alavés og den blev spillet i går aftes.

Her vandt de hvide med 2-0 og dermed når de op på 80 point, mod Barcas 76. Dertil kommer at Madrid er bedst indbyrdes og dermed skal Setién og hans spillere hente fem point mere end rivalerne i de sidste tre runder.

Madrid skal således spille en uafgjort og tabe en, mens Barca skal vinde sine tre resterende kampe. Det scenarie er der ikke mange der tror på, for Madrid møder Granada, Villarreal og Leganés.

For Barca handler det om at holde liv i drømmen så længe som muligt og det kræver en sejr i aften i udekampen mod Valladolid. Det opgør spilles kl. 19.30 og kan ses på TV2 Sport X.

.:FORSIDE:.