fbpx
Annonce

Real Madrid afgjorde mesterskabet uden problemer

FCBARCELONA.DK - 30.04.22

// La Liga

Hvis der stadig var nogle der troede på miraklet om at Barca ville vinde denne sæsons mesterskab, må de skuffet erkende, at Real Madrid i dag blev en suveræn vinder af La Liga og at Barca nu skal koncentrere sig om top 4.

Real Madrid udnyttede sin første matchball til definitivt at afgøre denne sæsons mesterskab. Her til eftermiddag tog de imod Espanyol hjemme på Santiago Bernabeu, hvor der var lagt op til mesterskabsfest.

Artiklen fortsætter under billedet
FCBSHOP art


Festet blev der da også i den spanske hovedstad, for Real Madrid nærmest criusede sig gennem de 90 minutter og vandt mageligt med 4-0. Dermed er La Liga matematisk afgjort, for Madrid er massive 18 point foran Barca, der har fem kampe tilbage at spille.

Mesterskabet blev altså afgjort fire runder før sæsonen slutter, hvilket vidner om den overlegenhed Real Madrid har udvist. Barca har halset langt efter hele sæsonen og eneste lille trøst er, at de er bedre indbyrdes med Madrid efter et 1-2 nederlag på Camp Nou og en flot 0-4 sejr på Bernabeu.

For Barcalona handler det nu først om fremmest om at ende i top 4, så næste sæsons Champions League deltagelse kan sikres. Næste mål er at tage andenpladsen, for det vil betyde deltagelse i den spanske Supercup.

.:FORSIDE:.