fbpx

Raphinhas skade kan blive Roonys chance

FCBARCELONA.DK - 29.03.26

 


Barca kommer til at undvære Raphinha i fem uger grundet en lårskade, og det kan åbne op for spilletid til Roony Bardghji, som man næsten intet har set til på det seneste. Nogen hovedrolle kan svenskeren dog ikke forvente.

Med fraværet af Raphinha er Hansi Flick tvunget til at ændre på holdet til de kommende kampe. Det bliver sandsynligvis Marcus Rashford, der får pladsen i angrebets venstre side, men der bliver behov for rotationer og dosering af kræfterne, og det er her, at Roony kan komme i spil.

Artiklen fortsætter under annoncen


Det er en kendsgerning, at Roony Bardghji er røget helt ud i mørket de seneste par måneder, hvor spilletiden har været omend meget sparsom. Det skyldes ikke mindst, at hans direkte konkurrent om spilletid er ingen ringere end Lamine Yamal.

Raphinha vil misse 7-8 kampe i de fem uger, han er ude, og her vil både Rashford og Yamal få brug for pauser. Flick kan benytte både Fermín og Olmo i angrebet, ligesom Torres også kan rykkes ud på kanten, men Roony ligner en oplagt mulighed i de såkaldte mindre kampe som f.eks. mod Celta, Getafe og Osasuna eller sågar i lokalderbyet mod Espanyol, fordi der spilles på Spotify Camp Nou.

Hvis Flick mod forventning ikke bruger Roony i den periode, hvor Raphinha mangler, vil det reelt være et signal om, at Barca-træneren ikke har tillid til, at svenskeren har kvaliteterne til at hjælpe holdet i en afgørende fase af sæsonen.

roony37F
© Getty Images

// Roony Bardghji // Raphinha
.:FORSIDE:.