Barca hentede i går sæsonens første trofæ, da det lykkedes at besejre Real Madrid i finalen om den spanske Supercup. Spillerne strålede af glæde, og Raphinha forsøgte efter kampen at sætte ord på sejrens betydning.
Hansi Flick og en række andre spillede fejrede i går deres først titel i Barca-trøjen, da Real Madrid for anden gang i sæsonen blev besejret. Catalanerne kom ind til den spanske Super Cup med en masse dårlige præstationer i bagagen, men situationen er dog nu helt anderledes efter storsejren over ærkerivalerne.
Raphinha, der blev kåret til kampens spiller, understregede efter kampen betydningen af sejren. 'Denne Supercup-sejr giver os selvtillid, der kan bruges i resten af sæsonen. Det føles ekstremt godt' sagde brasilianeren ifølge avisen Mundo Deportivo.
Kantspilleren kom også ind på, hvad der var udsalgsgivende for sejren. 'Vi ved, at Real Madrid er et fantastisk hold, men vi fokuserede kun på os selv. Vi har arbejdet hårdt siden begyndelsen af sæsonen og alle forstår, hvad der skal til for at lykkedes på banen. Vi stoler på træneren, han stoler på os, og det vigtigste er, at vi nu er i stand til at konkurrere og spille med om alle titler' forklarede Raphinha.
Brasilianeren roste dernæst holdet for at stå sammen efter Wojciech Szczesnys udvisning. 'Vi forsvarede os rigtig godt. Det vigtigste for os efter udvisningen var at beskytte resultatet og titlen, og det gjorde vi meget effektivt. Jeg er så stolt af mit hold, og vi gav alt, hvad vi kunne' sagde han.
Raphinha scorede to mål i kampen og lagde en assist, og blev fortjent kåret som kampens MVP, men han insisterede dog til sidst på, at holdets trofæ var vigtigere. 'Det vigtigste er holdets kollektive titler, og det er derfor, jeg kom til Barca. Jeg er glad for, at jeg kunne hjælpe holdet med at sikre sejren, og så er min individuelle præstation mindre vigtig. Det, der betyder noget for mig, er altid at yde mit bedste og hjælpe Barca til flere trofæer' afsluttede viceanføreren.
© Imago// El Clásico // Supercup // Raphinha