Raphinha: ’Dejligt at alle angriberne fik scoret’
Simon Arun Vrábel - 17.09.23
// Raphinha
Lørdag aften startede Torres, Lewandowski og João Félix i angrebet og alle tre fik scoret. Også Raphinha kom på tavlen og han skulle blot bruge tre minutter på banen efter sin indskiftning, til at finde vej til netmaskerne.
Blot to dage efter at Raphinha var hjemvendt fra Brasilien, forsatte angriberen de gode takter for Barca med flot spil og et mål, men da den 26-årig angriber efterfølgende mødte pressen, var han ud over at være glad for sin og holdets indsats, samtidig forarget over, hvor hårdt spillerne presses af det tætpakket kampprogram.
Artiklen fortsætter under annoncen
'Jeg er virkelig glad for sejren, for den er med til at holde vores selvtillid i top. Vi spillede en god kollektiv og individuel kamp i dag, og det er dejligt at alle angriberne fik scoret. Det er vigtigt for angribere er at score mål, indledte Raphinha interviewet til Movistar+.
’Mit eget mål er faktisk et skud som jeg ofte forsøger, og som jeg tidligere er blevet kritiseret meget for, men sådan er det altid. Når det går skidt, oplever man kritik, og når det går godt, får man ros’, udtalte den brasilianske angriber, inden han kom med en opsang til det hårde kampprogram som fodboldspillere i dag bliver udsat for.
’Det slider hårdt på os at skulle rejse så meget som vi gør. Vi har mange rigtig lange rejser og tænk bare på, at tidligere i denne uge spillede jeg en fodboldkamp i Peru, og nu står jeg her på den anden side af jorden. Vi risikerer at blive skadet på den her måde, men jeg gør mit bedste for at passe godt på mig selv’, afsluttede den 26-årig angriber interviewet inden han gik med resten af holdkammeraterne ud i omklædningsrummet for at fejre 5-0 sejren.
