Rakitic: 'Vi nød det i anden halvleg'

Christoffer Alexander Dela-Westerberg - 18.12.18

Ivan Rakitic udtalte sig efter søndagens flotte 0-5 sejr mod Levante. Han kommenterede blandt andet, hvordan holdet var gået til opgaven, så de kunne rejse sig fra sidste sæsons skuffende 5-4 nederlag.

Barcelonas kroatiske midtbanespiller blev interviewet af spanske Movistar efter storsejren ude mod Levante. Her startede han med at kommentere sidste sæsons choknederlag, der kostede holdet deres ubesejrede stime, de ellers havde holdt igennem hele sæsonen.

'Sidste sæson spillede vi dårligt her. Det er et hold, der presser dig intenst. Men i denne kamp i dag, efter 20 minutter, havde vi kontrollen, og vi endte med at nyde det'.

Rakitic blev spurgt, om han havde været bange for, at holdet skulle komme ud for en lignende affære, som ved sidste sæsons 5-4 møde. 'Det er faktisk glemt. Det er rigtigt, at vi ikke sluttede sæsonen ubesejret, men nu tænker vi kun på at få en ny stor sæson'.

'Vi vidste, at vi måtte vente på det rette øjeblik, og når vi fik pladsen, vidste de to drenge oppe foran, hvordan det skulle udnyttes. Vi nød det meget i anden halvleg'.

Messi spillede en fantastisk kamp med tre mål og to assist, og Luis Suárez kom ligeledes på tavlen. De to angribere fik et par roser med på vejen af Rakitic. 'Vi vil gerne bare nyde det sammen med dem og have at de nyder sig selv også. Når vi erobrer bolde på toppen, er Leo og Luis ansvarlige for, hvad der kommer til at ske' afsluttede kroaten.

.:FORSIDE:.