fbpx
Annonce

Rakitic: 'Messi er den bedste nogensinde'

Jacob Møller Nielsen - 24.11.20

© Getty Images
// Lionel Messi // Rakitic

Ivan Rakitic tog i sommer tilbage til Sevilla efter seks år i Barca. I den tid nåede Barca at blive hans anden hjerteklub, og i et interview med FIFA.com kommenterede han tiden i klubben, og hvordan det var at spille med Messi.

Ivan Rakitic nåede at blive lidt af et klubikon inden han i sommer forlod Barca til fordel for Sevilla. Følelserne for den catalanske storklub og fornøjelsen af at spille med Messi er ikke blevet mindre siden skiftet. Det kommenterer Rakitic selv i et interview med FIFA.com.

Indledningvist blev kroaten spurgt ind til, hvad han synes om Messi som spiller: '100 procent fodbold. Det er lige meget, hvem du er, du skal bare nyde det, som han gør på banen. Han er på et andet niveau,' sagde han.

'Med al respekt for andre store spillere igennem tiden, så er der altså kun én nummer 1 - det er Leo. At have spillet 311 kampe ved siden af ham var en drøm. Jeg nød det så, så meget. Jeg vil bare sige det her: "Tak for alting, Leo, fordi du vil aldrig nogensinde forstå, hvor meget det betød for mig at spille ved siden af dig",' sagde han.

Herefter reflekterede han over sin tid i Barca - en tid, han altid vil se tilbage på med gode minder: 'Seks år. 311 kampe. Den udenlandsspiller med fjerdeflest kampe for klubben efter Messi, Dani Alves og Mascherano. 13 titler. Jeg tror, at jeg kan sige, at jeg er en del af klubbens historie,' sagde han.

'Jeg fik så meget ud af de seks år i klubben. Jeg vil altid have Barcelona - klubben, byen, folkene - i mit hjerte resten af mit liv. Min familie blev større der, hvor min yngste datter blev født i Barcelona. Jeg er virkelig stolt af min tid i Barca, og det vil jeg altid værdsætte,' sagde han.

Dermed er der altså ingen sure miner hos Rakitic til trods for, at han i sommerens transfervindue blev erklæret en oversskudspiller. Kroaten nåede at kæmpe sig til en plads i klubbens historie, og hvem ved, om han en dag vender tilbage i en anden rolle.

 

.:FORSIDE:.