fbpx
Annonce

Rakitić: 'Jeg forstår ikke situationen'

Anders Lang Jensen - 04.12.19

© Getty Images
// Rakitic

Ivan Rakitić er mildest talt endt i en mærkværdig situation i Barca. Bedst som man troede, at midtbanemanden endegyldigt var røget ud af holdet, er kroaten startet inde på det sidste. Han selv er også lidt forvirret.

Gennem hele sæsonen indtil videre har Ivan Rakitić bare kunne se til fra bænken, hvor hollandske Frenkie de Jong har siddet tungt på spilletiden på den centrale midtbane. Men i søndagens vigtige udekamp mod Atletico Madrid fik kroaten en sjælden startplads.

’Jeg forstår ikke situationen, for jeg vil bare gerne spille. Hvis jeg kan spille, er der ikke noget bedre sted end Barca. Jeg vil nyde hver eneste dag, og hvis det kan være her, er det bare endnu bedre’, forklarede Ivan Rakitić til avisen Marca efter 1-0-sejren i Madrid.

31-årige Rakitić har altså højst overraskende fået meget spilletid i de sidste par kampe fra Ernesto Valverde. Spørgsmålet er, om det overhovedet kan nå at få en indvirkning på kroatens i forvejen tvivlsomme fremtid på Camp Nou.

'Man ved aldrig hvad der sker, men selvfølgelig er det mit ønske at blive her. Jeg tror stadig jeg kan bidrage med meget' afsluttede han.

.:FORSIDE:.