fbpx
Annonce

Rakitic er den femte mindst benyttede spiller

Dennis Nordbø - 13.11.19

// Rakitic

Rakitic er gået fra at være én af holdets bærende kræfter, til at være en decideret bænkevarmer. I sidste sæson var han den 7. mest benyttede spiller, men i denne sæson er han nu den 5. mindst benyttede spiller i truppen.

Det er således kun Wagué, Umtiti, Todibo og Aleñá, der har fået færre minutter end Rakitić, af de markspillere der er i truppen. Skulle Umtiti begynde at være fast mand i startopstillingen igen, kan Rakitić således hurtigt blive den fjerde mindst benyttede spiller, da han blot har spillet 19 minutter mere end franskmanden.

Forud for denne sæson købte klubben De Jong, og selvom Rakitić fik masser af vink med en vognstang om, at han skulle finde sig en ny klub, valgte midtbanespilleren at blive i klubben og kæmpe for sin plads. Denne plan er så ikke gået som ønsket, og i lørdagens kamp mod Celta de Vigo nåede kroaten endnu et lavpunkt, da han slet ikke kom på banen, selvom han var udtaget til kampen.

Og selvom, at meldingerne nu går på, at han er skadet, kan denne statistik ikke være tilfredsstillende for en spiller, der for blot et år siden spillede VM-finale i Frankrig. Det virker da også til, at Rakitić har indset, at han må finde sig en ny klub, og at dette allerede skal ske til januar. Så bliver det blot spændende at se i hvilken klub han ender. 

.:FORSIDE:.