fbpx
Annonce

Rakitic: 'Dejligt at score sæsonens første mål'

FCBARCELONA.DK - 24.06.20

© Getty Images
// Rakitic

Ivan Rakitic var en glad mand, da han mødte pressen efter holdets svære 1-0 sejr over Bilbao. Han glædede sig både over de tre vigtige point, men også over at han fik scoret sit første mål denne sæson.

'Vi havde svært ved at komme ind i kampen. Det var ikke nemt, men det gjorde mig rigtig glad at kunne score mit første mål denne sæson' kom det fra kroaten umiddelbart efter dommerens slutfløjt.

'Jeg vil gerne dedikere mit mål til min kone og mine døtre, der har holdt mig ud de seneste måneder. Det er lidt mærkeligt, at der er gået så lang tid uden at score og det har gjort mig vred på mig selv. Nu er jeg glad for, at have hjulpet holdet' sagde han videre.

'Bilbao gjorde det godt. De forsvarede sig godt og efterlod ikke meget plads. Vi skulle have flyttet bolden hurtigere rundt og have haft mere tålmodighed, men det er ikke nemt efter pausen (corona, red.)' fortsatte han om holdets problemer med spillet.

'Det er altid svært at vinde ligaen. Der er svære og lige kampe og det hjælper ikke, at stadions er tomme. Vi skal samle vores kræfter og være godt forberedt' kom det Rakitic.

Til sidst blev han spurgt, hvem der er favorit til at vinde ligaen. 'Vi er begge favoritter og vil kæmpe til det sidste. Madrid fokuserer på sig selv og det gør vi også. Vi ønsker at give det maksimale i alle kampe svarede han.

.:FORSIDE:.