Rafinha rygtes til italiensk fodbold

FCBARCELONA.DK - 14.08.19

© Getty Images

Rafinha har hele sommeren været rygtet kraftigt væk fra Barca og Valencia lignede længe hans nye klub. Her er interessen dog kølnet og i stedet tyder meget på et snarligt skifte til Serie A.

Det er svært at se at der er plads til Rafinha i Barcas trup, selvom offensivspilleren har gjort det udmærket i sommerens træningskampe. Kampen om pladserne på banen er benhård hos catalanerne og Rafinha har brug for at spille, efter sidste sæsons lange skadesfravær.

Derfor tegner alt til et skifte denne sommer, også fordi hans kontrakt udløber om et år. Skal Barca derfor have penge for ham, skal det være denne sommer.

Valencia har længe været meget interesseret, men noget tyder på, at de nu kigger andre veje.

I stedet ligner Serie A en oplagt destination og i følge avisen Sport kan et snarligt skifte være på vej. Fiorentina har allrede givet tilbud og også Inter og Atalanta skulle være på banen.

Barca håber angiveligt at kunne forhandle en pris på 15 mio. euro, men skulle være klar til en lavere pris, hvis der kommer nogle variabler med i aftalen, samt en mulighed for tilbagekøb eller en del af en salgssum, hvis han sælges videre.

Det er nok Inter der er Rafinhas favorit, for det vil give mulighed for at spille med i Champions League. Rafinha havde et succesfuldt lejehold i netop Inter i 2018 og det har Milano-klubben ikke glemt.

.:FORSIDE:.