Rafinha rygtes tæt på aftale med Fenerbahce

FCBARCELONA.DK - 24.08.19

© Getty Images

Rafinha har hele sommeren været rygtet væk fra Barca og Valencia lignede længe en favorit til at hente ham. Nu tales der i stedet om et overraskende skifte til tyrkiske Fenerbahce.

Det er det portugisiske medio O'Jogo der fortæller om Rafinhas tilnærmelser til Fenerbahce. Hans repræsentant skulle angiveligt være rejst til Istanbul for at forhandle en aftale på plads.

Valencia skulle stadig være Rafinhas foretrukne valg, men den spanske klub har været handlingslammet af intern uro og nu har Rafinha tabt tålmodigheden. Derfor skulle han være indstillet på at tage til tyrkisk fodbold.

Der har også været tale om at han skulle blive i Barca efter en flot forsæson, men spørgsmålet er om Rafinha ønsker det, for det kan næsten ikke betyde andet end en reserverolle. Derfor kan Barca blive tvunget til at sælge ham, da hans kontrakt udløber om blot et år.

Spørgsmålet er så om det bliver til et overraskende skifte til Fenerbahce eller om Valencia kommer på banen inden transfervinduet lukker den 2. september.

.:FORSIDE:.