fbpx
Annonce

Rafinha fra Barca bliver til Rafael hos PSG!

FCBARCELONA.DK - 08.10.20

© Getty Images
// Rafinha

Der var mange der undrede sig, da Rafinha i går blev præsenteret som ny spiller hos Paris Saint-Germain. Bagpå hans trøje nr. 12 stod der nemlig pludselig Rafael, hvilket der dog er en udmærket forklaring på.

Hvis du en dag sidder og ser en kamp med PSG og synes at spilleren Rafael til forveksling ligner den Rafinha der spillede i Barca, er det ikke så mærkeligt. Det er nemlig en og samme person.

Da Rafinha i går blev præsenteret i Paris, var det som Rafael og ikke Rafinha. Beslutningen om navneændringen ligger 100% hos spansk-brasilianeren selv. Der er ikke en anden spiller i PSG der hedder Rafinha, så hvad er årsagen så?

Det er, at Rafinha føler skiftet til PSG som en radikal ændring i karrieren, efter at have tilhørt Barca siden han var 13 år og kendt som Rafinha. Han vil nu i stedet bruge det fornavn der står på dåbsattesten fremfor kælenavnet Rafinha.

Hjemme hos familien kalder de ham Rafael eller Rafa og derfor synes Rafinha, at det er tiden til at bruge sit rigtige fornavn og derved signalere en ny start på karrieren.

.:FORSIDE:.