fbpx

Rafa Yuste: 'Vi skal gå efter sejren'

Peter Vyff - 15.04.25

// Dortmund // Rafa Yuste

Selvom Barca går ind til den anden kvartfinalekamp mod Dortmund med et stort forspring i bagagen, har holdet ikke tænkt sig at forsvare kampen hjem. Det understregede vicepræsidenten Rafa Yuste, da han t talte med pressen i dag.

På baggrund af Barcas 4-0 sejr i den første kvartfinale mod Dortmund, er der ikke mange, der levner tyskerne en chance i aftenens returopgør på Signal Iduna Park. Men på trods af det store forspring, tager catalanerne kampen meget seriøst, og Hansi Flick er ivrig efter at holde momentum.

Artiklen fortsætter under annoncen
fsalg25boks


Det gjorde Rafa Yuste også klart i dag under et interview med avisen Sport, hvor han kom ind på Barcas fokus op til kampen: 'Det er en meget vigtig kamp. Vi er overbeviste om, at vi skal gå efter sejren, og der er ingen på holdet, der føler sig afslappede før kampen er slut i aften' sagde vicepræsidenten.

Yuste erkendte efterfølgende også, at målet er at sende et signal om Barcas styrke til resten af Europa: 'Med al den ydmyghed i verden, ønsker vi at sende et klart budskab om vores styrke til Europa og resten af fodboldverdenen. Vi ønsker at overbevise fansene om vores evner, og de vil hjælpe os enormt i aften på en svær udebane' forklarede catalaneren.

Barca-spillerne blev i nat forsøgt holdt vågne af en gruppe Dortmund-fans, der fyrede fyrværkeri af ude foran catalanernes hotel. Det var dog ikke noget som Yuste tog særlig højtideligt: 'Fyrværkeri ude foran hotellet? Det har ikke genereret nogen. Jeg tror bare, de ville lykønske mig med min fødselsdag, som er i dag' jokede vicepræsidenten afslutningsvist. 

Yuste håber med sikkerhed, at Barca kan trække sig sejrsrigt ud af kampen i aften, da klubben dermed kan se frem til en 15 mio. euro stor bonus af UEFA.

yuste1F
© Getty Images

.:FORSIDE:.