fbpx

Rafa Yuste ventes at blive ny præsident på mandag

FCBARCELONA.DK - 06.02.26

 


På mandag vil Barcas bestyrelse formelt udskrive præsidentvalg, der afholdes den 15. marts. Samtidig går præsident Laporta og dele af hans bestyrelse af, mens vicepræsident Rafa Yuste forventes at overtage præsidentposten.

Da Joan Laporta vælger at genopstille som præsident ved valget den 15. marts, fastslår klubbens vedtægter, at præsidenten skal gå af, og at en midlertidig præsident skal udnævnes. Dette giver Laporta mulighed for at føre valgkamp, mens den midlertidige præsident får ansvaret for at lede klubben frem til den 1. juli, hvor den nyvalgte præsident tager over.

Artiklen fortsætter under annoncen


Nu fortæller avisen Marca, at Joan Laporta på mandag vil pege på vicepræsident Rafa Yuste som ny præsident, der dermed kommer til at stå i spidsen for klubben i små fem måneder.

Rafa Yuste og Laporta har arbejdet tæt sammen i mange år. Her har Yuste været en loyal støtte hele vejen, og hans udnævnelse kommer derfor ikke til at betyde nogen forandringer. Opstår der behov for store beslutninger, vil han helt sikkert rådføre sig med Laporta for at sikre sig fælles fodslag.

Joan Laporta ligner en klar favorit ved valget den 15. marts, og meget tyder derfor lige nu på, at han vender tilbage den 1. juli, hvor sommerens transfervindue åbner, og store beslutninger skal tages.

yuste1F
© Getty Images

// Joan Laporta
.:FORSIDE:.