Puyol: 'Valdés bliver en fantastisk træner'

Rune Stentoft Arlbjørn - 14.10.19

Victor Valdés fik sparket som træner for Barcas bedste ungdomshold Juvenil A i sidste uge. Trods fyringen mener en anden Barca-legende dog, at Valdés ender med at blive en fantastisk træner.

I sommer blev Valdés ansat som træner for Barcas bedste U19-hold på La Masia, men blot tre måneder senere er catalaneren nu blevet fyret. Hvad der virkelig er sket ved kun Valdés og dem tæt omkring Juvenil A, men der går forlydninger om, at Barca ikke var tilfreds med Valdés' håndtering af flere interne ting i klubben og omkring det bedste U19-hold.

Valdés' tidligere i anfører på førsteholdet i Barca, Carlés Puyol, er dog sikker på, at den tidligere målmand får stor succes som træner. 'Valdés har en masse at lære de unge spillere. Jeg kender ikke årsagerne til fyringen, men jeg er sikker på, at han bliver en fantastisk træner' lød det fra catalaneren om sin landsmand.

Valdés blev ansat i Barca efter en glimrende første sæson i spidsen som træner for det madrilenske hold ED Moratalaz, hvor Valdés endte med stor succes. Derfor har Barca-legenden allerede bevist sit værd som træner på ungdomsniveau.

'Det er ikke nemt at være træner på ungdomsniveau, fordi folk kun kigger på resultaterne. Det vigtige er at kigge på hvordan spillerne udvikler sig på banen og følelsesmæssigt' tilføjede Puyol fra et arrangement på Espanyols hjemmebane, Estadi Cornellà-El Prat.

.:FORSIDE:.