Puyol: 'Messi kan spille til han er 38 år'

FCBARCELONA.DK - 17.02.20

© Getty Images

Carles Puyol mener ikke det giver den store mening at frygte Messis karrierestop, selvom argentineren er fyldt 32 år. Den tidligere Barca-kaptajn er sikker på, at Messi kan spille i lang tid endnu.

'Han er 32 år. Jeg tror at en spiller der passer så godt på sig selv som Leo, kan blive ved til han er 38 år. Hvorfor skal vi tale om et Barca-hold uden ham, når vi stadig har ham? Man skal tale om holdet med ham på og gå efter at vinde det hele' udtalte Puyol i går i følge avisen El Mundo Deportivo.

'Da han kom til holdet kunne vi alle se, at han var noget specielt. Vi havde dog ikke regnet med det vi ser nu og hvordan han udvikler sig, med konstant at udvidde sit register i spillet' sagde Puyol videre om sin tidligere holdkammerat.

Messis kontrakt udløber til juni 2021, men han har tidligere udtalt, at der ikke vil opstå problemer med at forhandle en forlængelse på plads. Så vil tiden vise, om Carles Puyol får ret med sit bud på de 38 år.

.:FORSIDE:.