fbpx
Annonce

Puig: 'Jeg kaster aldrig håndklædet i ringen'

Anders Lang Jensen - 14.01.21

© Getty Images
// Supercup // Real Sociedad

Barcas unge midtbanetalent Riqui Puig har lagt navn til en del diskussion i indeværende sæson. Spilletiden har været stort set ikke eksisterende, men alligevel viste Puig mod og tog det afgørende straffespark mod Real Sociedad.

Der var en plads i finalen på højkant, da semifinalen i supercuppen endte 1-1 efter 120 minutters spilletid. Dermed skulle det hele ende med straffespark. Her var Riqui Puig klar til at være skytte nummer fem for holdet. Efter opgøret forklarede Puig om hele situationen i kampen.

’Træneren havde skrevet fire navne ned og spurgte hvem, som ville tage spark nummer fem. Jeg var den første til at række hånden i vejret’, forklarede Riqui Puig efter semifinalesejren til Movistar.

’Selvom jeg ikke spiller meget, går tingene godt. Jeg har min familie og mit helbred. Jeg kan ikke klage over noget. Hvis træneren giver mig minutter på banen, vil jeg være taknemmelig og tage dem. Hvis jeg ikke får dem, vil jeg fortsætte med at kæmpe hårdt. Jeg kommer aldrig til at kaste håndklædet i ringen’, sluttede Riqui Puig.

.:FORSIDE:.