Avis: Puig agter at blive og kæmpe for sin plads

Christoffer Alexander Dela-Westerberg - 22.09.20

© Getty Images

Ronald Koeman har på det kraftigste været ude at opfordre Riqui Puig til at lade sig udleje i denne sæson. Ikke desto mindre skulle det catalanske midtbanetalent fortsat være opsat på at bevise sit værd i Barca.

Riqui Puigs tro på at kunne opnå succes i Barca lader til at være urokkelig. Han har nu kæmpet i flere år for at gøre sig gældende som en fast del af førsteholdstruppen, og trods nylig modgang, i forbindelse med Koemans ansættelse, lader den unge catalaner ikke til at have mistet håbet.

Ronald Koeman har ellers været overraskende klar i mæglet og direkte anbefalet Puig at blive udlejet, da han ellers kan se frem til en rolle som bænkevarmer. Ifølge Sport agter Riqui Puig dog ikke at tage imod denne opfording. Han vil tværtimod bevise, at Koeman tager fejl omkring hans evner.

Det er langt fra første gang, at Puig er blevet anbefalet at søge nye græsgange til låns. Men hver eneste gang en udlejning en udlejning er kommet på tale, har midtbanetalenet stået urokkeligt fast, i ambitionen om et direkte gennembrud hos sin hjerteklub.

Gennembruddet lignede da også mere end nogensinde at være indenfor rækkevidde i kølvandet på sidste sæson. Puig havde givet flere prøver på sine kreative kompetencer som spilfordeler og var således et af de få lyspunkter efter en særdeles skuffende sæson uden titler.

Nu må det unge talent imidlertid tage til takke med at være slået tilbage til udgangspunktet. Spørgsmålet er, hvordan han skal gøre sig gældende på førsteholdet, specielt taget i betragtning af den nye 4-2-3-1 formation, der ikke ligefrem er skræddersyet til hans kompetencer.

Én af Puigs fordele er hans lave løn i forhold til størstedelen af truppen. Barca er i økonomiske vanskeligheder, og man regner med at lukke flere spillersalg indenfor de kommende uger. Det vil muligvis kunne frigøre plads i truppen til Riqui Puig.

644x70

.:FORSIDE:.