PSG forsøger at sende Rabiot til Bayern

Christoffer Alexander Dela-Westerberg - 12.01.19

PSG gør hvad de kan for at fohindre, at Barca til sommer skal få fingrene i Rabiot, kvit og frit. Pariserne skulle derfor have kontaktet Bayern i håb om at lukke en aftale allerede nu i vinterens transfervindue.

Radio Monte Carlo kunne for nyligt berette, at PSG's ledelse angiveligt har været i kontakt med Bayern Münchens sportsdirektør, Hasan Salihamidzic, i håb om at lukke en aftale med Adrien Rabiot - et ønskescenarie for PSG, som dermed kan undgå, at den franske midtbanespiller gratis kan tage til Barcelona, når hans kontrakt udløber til sommer.

PSG og Barcas forhold er, som bekendt, anspændt, og pariserne har meldt offentligt ud, at de ikke er tilfredse med catalanernes ageren i forhandlingerne om Rabiot. De vil derfor gør alt i deres magt for at forhindre en fri transfer.

Det er dog Rabiot selv, der har det sidste ord at skulle have sagt. Ønsker han ikke at tage til Bayern, og vælger i stedet at udnytte sit kontraktudløb til juli og skifte til Barca, kan PSG intet stille op. Alle venter spændt på nye detaljer Rabiot i vinterens helt store transfersaga.

.:FORSIDE:.