Protest over Dembélés karantæne afvist

FCBARCELONA.DK - 19.10.19

© Getty Images

Barca har fået afvist sin protest over Dembélés karantæne på to kampe som følge af det røde kort mod Sevilla for to uger siden. Afgørelsen har ikke længere den store betydning, efter at El Clásico er blevet aflyst.

En appelkomité behandlede i går Barcas protest over Dembélés karantæne og helt som ventet blev den afvist. Den franske spiller sidder således udenfor i dagens kamp mod Eibar og mod Valladolid om halvanden uge.

Protesten blev indgivet inden at El Clásico blev aflyst og håbet var dengang, at Dembélé kunne deltage i det vigtige opgør. Efter at kampen blev aflyst, tager man afvisningen af protest med et skuldertræk i Barcelona.

Barca anførte i sin protest, at dommeren misforstod Dembélé, da angriberen brokkede sig over udvisningen af Araujo. Appelkomitéen argumenterer for, at videooptagelse ikke viser hvad Dembélé siger og derfor følger man dommerens indberetning.

.:FORSIDE:.