Pressemeddelelse: Barca udtaler sig om anholdelse

FCBARCELONA.DK - 01.03.21


Mandag morgen blev blandt andre ekspræsident Josep Maria Bartomeu anholdt af det catalanske politi i forbindelse med mistanken om smædekampagner om fusk med regninger. Her til eftermiddag reagerer Barca på udviklingen i en pressemeddelelse.

Det er som bekendt Josep Maria Bartomeu, hans rådgiver Jaume Masferrer, direktør Òscar Grauog juridisk chef Romà Gómez Ponti, som alle fire blev anholdt mandag morgen i forbindelse med efterforskningen af den såkaldte 'BarcaGate', hvor ledelsen mistænkes for at have betalt for nogle smædekampagner rettet mod spillerne, samt at have fusket med regninger for disse kampagner, så de ikke blev opdtaget.

Mandag eftermiddag har Barca så reageret på anholdelserne i en pressemeddelelse.

'I forbindelse med politiets razzia denne morgen på klubbens kontorer på Camp Nou, som sker på baggrund af klubbens bestilte arbejde med monitorering af de sociale medier, har FC Barcelona tilbudt fuldt og åbent samarbejde med myndighederne. Den information og dokumentation, som politiet har ønsket, har klubben stillet til rådighed.

FC Barcelona udtrykker den maksimale respekt for den juridiske procedure, og forventer, at de indblandede parter er uskyldige i denne sag'.

.:FORSIDE:.