fbpx

Prag-træner: 'At møde Barca er en fodboldfest'

FCBARCELONA.DK - 20.01.26

// Slavia Prag

Slavia Prags træner Jindrich Trpisovsky har holdt pressemøde forud for mødet i morgen med Barca, og han virkede noget imponeret over at få besøg af Hansi Flick og hans stjernespækkede mandskab.

Her er noget af det som Trpisovsky sagde:

Forventninger til kampen:
‘At spille mod Barca er en fodboldfest. Deres træner er også et fænomen. Når man spiller godt, siger man, at man spiller som Barca. Jeg fulgte Barcelona meget i Guardiola tiden, jeg kunne virkelig godt lide Xavi. I dag er jeg vild med Raphinha og Lamine’.

Artiklen fortsætter under annoncen


Lamine Yamal har karantæne:
‘Det er ærgerligt, at han ikke er med. Jeg er ked af det, fordi spillerne ikke får muligheden for at stå over for en spiller som ham’.

Pedris betydning for Barca:
‘Han har enorm kvalitet, og derfor er han i Barcelona. Fermín og Olmo er også meget dygtige. Pedri er fuldstændig integreret. Han er en moderne, teknisk spiller, og jeg kan lide måden, han spiller på. Det er spillere, der har løsninger på alt og Pedri og Fermín supplerer hinanden. Hvis Pedri kan holde sig fri for skader, ender han med at blive en fantastisk spiller’.

Vinterpause i tjekkisk fodbold:
'‘Når man ikke har spillet i lang tid, opstår der usikkerhed om holdets form. Det er den første kamp i 2026, så det bliver en vigtig test. Jeg håber, vi kan lægge pres på modstanderen og undgå fejl, for de vil blive straffet. Forhåbentlig kan vi vise vores kvaliteter, også på dødbolde’.

Kulden er en ulempe for Barca:
‘Barcelona har erfaring med temperaturskift. Flick er tysker og ved, hvad der kan vente rent vejrmæssigt’.

Barca tabte mod Real Sociedad i søndags:
‘Man siger, at store hold ikke taber to kampe i træk. Nederlaget søndag vil give Barcelona et ekstra skub frem mod opgøret i morgen'.

trpisovsky1F
© Getty Images

.:FORSIDE:.