fbpx
Annonce

Portræt af de tre præsidentkandidater

Rune Stentoft Arlbjørn - 07.03.21

// Joan Laporta // Font // Præsidentvalg // Freixa


I dag vælges der en ny præsident i Barca for de kommende seks år. Der er tre kandidater til den vigtige rolle som præsident for en af Europas mest succesfulde fodboldklubber. Her følger et portræt af de tre kandidater.

Der var mere end tre præsidentkandidater, som til at starte med meldte sig ind i kampen om at blive Barcas nye præsident, men kun Joan Laporta, Victor Font og Toni Freixa klarede cuttet og fik samlet nok underskrifter til at komme på stemmesedlen til dagens valg.

Her får du et portræt af de tre kandidater.

Joan Laporta:
Den 58-årige catalaner Joan Laporta er født i Barcelona i 1962. Han er først og fremmest advokat og er senere også blevet politiker. Han blev uddannet som advokat fra universitetet i Barcelona og har sit eget advokatfirma Laporta & Arbós, som gennem tiden har haft mange store firmaer som klienter. Laporta var medlem af det catalanske parlament fra november 2010 til december 2012.

Laporta er dog mest kendt for sit virke som præsident for Barca fra juni 2003 til juni 2010. Barca oplevede under Laporta starten på Barcas mest succerige sportslige periode, da klubben med Guardiola som træner vandt hele seks trofæer i 2009.

I starten af sin tid som præsident for Barca var Laporta meget populær, men de sidste år af hans tid i spidsen for Barca var præget af uro og han overlevede kun med nød og næppe et mistillidsmotum mod ham. Laporta stillede også også op til præsidentvalget i Barca i 2015, men slået af Josep Maria Bartomeu.

Victor Font
Allerede i januar 2019 annoncerede forretningsmanden Victor Font sig som den første kandidatet til dagens præsidentvalg. Han har siden da lagt sig fast på, at han vil have Xavi tilbage til klubben i ledende rolle sandsynligvis som træner. Samtidig vil han igen have La Masia til at spille en stor rolle i at udvikle fremtidens stjerner til førsteholdet.

Victor Font er 48 år og er født i den catalanske by Granollers, som ligger omkring 30 km. fra Barcelona. Han er en succesfuld forretningsmand med speciale inden for telekommunikation, medier og teknologi. Han er stor fan af Barca og ville også stille op til præsidentvalget i Barca i 2015, men han trak sig, da han ikke mente han var ordenligt forberedt.

At være ordenligt forberedt kan man dog i den grad sige, at Victor Font er til dagens valg i Barca. Han er den kandidat, som har præsenteret det langt mest seriøse projekt for Barca. Catalaneren var da også favorit til at blive den nye præsident i Barca indtil Laporta meddelte sit kandidatur i efteråret 2020, men Font spås stadig store chancer for at vinde dagens valg.

Toni Freixa
Antoni Freixa i Martí bedre kendt som Toni Freixa er også en af de tre kandidater til dagens præsidentvalg i Barca. Han er ligesom Joan Laporta uddannet som advokat fra universitetet i Barcelona, hvor han blev født i 1968, hvorfor han er 52 år gammel i dag.

Freixa har inden for de sidste mange år arbejdet for Barca under Joan Laportas, Sandro Rosells og Josep Maria Bartomeus præsidentperioder. I 2015 stillede han selv op til valget i Barca, men fik kun 3,7% af stemmerne. Nu gør han forsøget endnu engang ved dagens valg.

Det er ikke meget man har hørt til Freixa i medierne, da de ikke har interesseret sig for ham ligeså meget som med Laporta og Font. Freixa forventes da heller ikke at vinde dagens præsidentvalg, men han er altså alligvel på stemmesedlen.

.:FORSIDE:.